Holder du af at skabe noget med dine hænder og kan du li’ at fordybe dig i spændende, udfordrende og koncentrationskrævende samleprojekter, så er disse produkter fra Time-For-Machine lige noget for dig. Byggesættet koster 595 DKK.
Silver Bullet modellen anbefales som et godt begyndersæt for Time-For-Machines modeller. Med 92 dele får du et 6-8 timers sjovt og udfordrende byggeprojekt. Vi anbefaler du er over 18 år for at samle sættet.
Historien bag:
Modellen Silver Bullet er et kunststykke fra Time-For-Machine. Modellen er en hyldest til de legendariske racerbiler og æraen i 1920’erne. Biler var et relativt nyt fænomen på dette tidspunkt, men man formåede ret hurtigt at få høj hastighed ud af bilerne og mange modeller blev samtidigt højæstetisk designet. Selve navnet Silver Bullet, relaterer sig til en bil bygget i slutningen af 1920’erne som blev bygget og designet til at slå sin tids hastighedsrekord. Silver Bullet skulle opnå en hastighed på 400 km/t. Ingen bilmotor havde de kræfter der skulle til på det tidspunkt, så man besluttede at lave 2 stk V12 turbo motorer der var designet af flyindustrien. Hver motor ydede 2.000 hestekræfter og havde hver en volumen på 24 liter. For at spare vægten på en radiator som kølesystem, brugte man i stedet for is. Inden hvert rekord forsøg skulle der hældes ca. 280 kg is i en køletank på næsen af bilen for at undgå overophedning. Silver Bullet fik aldrig sat en rekord grundet udfordringer med bilen og den efterfølgende verdenskrig, men legendarisk blev bilen alligevel.
Brandet/Leverandøren:
Time-For-Machine er en forholdsvis ny virksomhed fra Ukraine der laver utroligt flotte byggesæt af poleret rustfrit stål. Deres mål er at skabe de flotteste byggesæt på markedet. Så ud over at få en spændende konstruktionsopgave, får du et virkelig flot produkt efterfølgende som du kan have stående til dekoration. Derudover støtter du samtidig en leverandør i Ukraine som i forvejen har vanskelige betingelser grundet verdens omstændigheder. Modellerne er både utroligt flotte at kigge på, men også fascinerende, da alle modeller har en mekanik du også skal bygge op, så modellen kan bevæge sig. Er du dygtig til at samle dem, kan du skrue mekanismen op og få dem til at køre nogle meter eller bevæge sig på anden måde afhængig af byggesættet. Er du den dygtige konstruktør der kan få det til at køre? I så fald mener vi at du har ret til at prale over for vennerne bagefter 🙂
Funktioner:
– Fremdriftsmekanisme i form af en fjeder der spinder alle tilhørende tandhjul rundt
– Start/stop mode af fremdriftsmekanisme som aktiveres via gearstangen
– Rattet kan dreje og er dermed forbundet med forhjulene
– Motorrummet kan åbnes så man kan se fremdriftsmekanismen