Efter lige dele knofedt og forhandlingsteknik, har vi endelig fået disse modelmotorer tilgængelige i Danmark og har således indledt et samarbejde med Teching. Virkomheden designer bl.a. flotte æstetiske model-motorer og udvikler løbende nye motor-byggesæt. Formålet med modellerne er give en god indsigt i hvorledes en motor fungerer, samtidigt med at man får en super flot model efterfølgende til udstilling i stuen, værkstedet eller hvor du får lov til at stille modellen derhjemme. Modellen er meget realistisk, da delene er lavet af massivt metal. Der er noget specielt tilfredsstillende ved at samle en motor del for del og se det endelig resultat til sidst. Derudover er motoren drevet af et batteri, der giver en flot visualisering af en motor i drift. Det er altid fascinerende at se en motor i bevægelse, så for vores eget vedkommende kan vi ikke lade være med at tænde motoren i ny og næ, som vi har stående på vores kontor.
Historien bag:
Fødslen af den 4-cylinderede in-line motor går helt tilbage til 1894. Maybach og Paul Daimler færdiggjorde udviklingen og designet af den 4-cylinderet in-line motor, med en metalstøbt motorblok, der benyttede en karburator patent teknologi som Maybach havde opnået i i 1893. Motortypen blev dog først rigtig populær og kraftfuld da ingeniøren og motordesigneren Ernest Henry fik fingeren i den i 1912. Herefter blev motoropbygningen den mest dominerede indenfor motorsporten. Ernest, født i Schweiz, blev blandt andet kaldt for den mest brilliante motordesigner verden endnu har set, grundet han var forud for sin tid rent teknologisk. Ernest Henry revolutionerede konceptet indenfor motordesign, ved at være den første der kombinerede to overliggende knastaksler og fire ventiler pr. cylinder. Med en motorstørrelse på 2,5 liter op til 7,6 liter vandt Ernest Henrys in-line motor et utal af motorløb og slog den populære fart verdensrekord i 1913 (170,94 km/t.)