Teching 4 Cylinder Motor
Original price was: 3.495,00 DKK.2.995,00 DKKCurrent price is: 2.995,00 DKK.
På lager
Betal med Viabill
Op til 10 rater uden gebyrer eller renter
Denne V4 in-line motor fra Teching er et helt ekstraordinært motor-byggesæt. Det er bestemt ikke tilfældigt at You-Tube introduktionen af motoren har mere end 11 millioner views. Du får en grundlæggende forståelse af opbygningen af en motor samtidigt med at den lille motor er et fantastisk bevægeligt udstillingsprodukt efterfølgende.
Beskrivelse
Efter lige dele knofedt og forhandlingsteknik, har vi endelig fået disse modelmotorer tilgængelige i Danmark og har således indledt et samarbejde med Teching. Virkomheden designer bl.a. flotte æstetisk model-motorer og udvikler løbende nye motor-byggesæt. Formålet med modellerne er give en god indsigt i hvorledes en motor fungerer, samtidigt med at man får en super flot model efterfølgende til udstilling i stuen, værkstedet eller hvor du får lov til at stille modellen derhjemme.
Modellen er meget realistisk, da delene er lavet af massivt metal. Der er noget specielt tilfredsstillende ved at samle en motor del for del og se det endelig resultat tilsidst. Derudover er motoren drevet af et batteri, der giver en flot visualisering af en motor i drift. Det er altid fascinerende at se en motor i bevægelse, så for vores eget vedkommende kan vi ikke lade være med at tænde motoren i ny og næ, som vi har stående på vores kontor.
Historien bag:
Fødslen af den 4-cylinderede in-line motor går helt tilbage til 1894. Maybach og Paul Daimler færdiggjorde udviklingen og designet af den 4-cylinderet in-line motor, med en metalstøbt motorblok, der benyttede en kaburator patent teknologi som Maybach havde opnået i i 1893. Motortypen blev dog først rigtig populær og kraftfuld da ingeniøren og motordesigneren Ernest Henry fik fingeren i den i 1912. Herefter blev motoropbygningen den mest dominerede indenfor motorsporten.
Ernest, født i Schweiz, blev blandt andet kaldt for den mest brilliante motordesigner verden endnu har set, grundet han var forud for sin tid rent teknologisk. Ernest Henry revolutionerede konceptet indenfor motordesign, ved at være den første der kombinerede to overliggende knastaksler og fire ventiler pr. cylinder. Med en motorstørrelse på 2,5 liter op til 7,6 liter vandt Ernest Henrys in-line motor et utal af motorløb og slog den populære fart verdensrekord i 1913 (170,94 km/t.)
Kombinationen af to overliggende knastaksler og fire ventiler pr. cylinder har siden da været den grundlæggende motoropbygning for motorsporten, omend mere højteknologisk. Vores tid formel 1 biler kører desuden rundt med samme motoropbygning.
Det praktiske:
Vær opmærksom på når du samler motoren, at det er på et underlag der kan tåle lidt olie dråber, da man ikke kan undgå at dryppe lidt olie når man samler og smører modellen.
Alt du skal bruge til at samle modellen medfølger, men Teching anbefaler og anviser at man skal bruge noget klar olie til at smøre de bevægelige dele ved samlingen. Vær opmærksom på at smøre olie ikke medfølger. Du kan med fordel bruge en klar olie som anvendes til en almindelig cykelkæde og der skal kun bruges nogle få dråber.
Vær desuden opmærksom på at samleanvisnigen angiver at du skal samle batteriet, men grundet batteriet skal beskyttes undervejs i transporten, er det samlet fra fabrikkens side.
Funktioner:
– Modelmotoren kan tændes og slukkes via et elektriskmodul, så motoren kommer i konstant bevægelse
Specifikationer
Fra år: 16+
Antal dele: 357 stk.
Forventet byggetid: ca. 4-5 timer
Sværhedsgrad: Middel
Materiale: Aluminium og rustfrit stål (anodiseret)
Bruttovægt: 3,1 kg.
Model størrelse: 158,5 x 117 x 182 mm
Forpakningsstørrelse: 342 x 242 x 150 mm (Metal boks)
Batteri: Lithium Battery Capacity – 3.7V, 450mAh (medfølger) – Opladning: DC 5V, 2 timer til fuld opladning – 1,5 times operationel tid ved fuld opladning.
Sættet består af: 357 dele (inklusiv batteri), 1 tilhørende værktøj, 1 samleinstruktion på engelsk
Vær først opdateret med det mest spændende gear, lir og oplevelser