Teching 4 Cylinder Turbo Charged Motor

Efter lige dele knofedt og forhandlingsteknik, har vi endelig fået disse modelmotorer tilgængelige i Danmark og har således indledt et samarbejde med Teching. Virksomheden designer bl.a. flotte æstetisk model-motorer og udvikler løbende nye motor-byggesæt. Formålet med modellerne er give en god indsigt i hvorledes en motor fungerer, samtidigt med at man får en super flot model efterfølgende til udstilling i stuen, værkstedet eller hvor du får lov til at stille modellen derhjemme.

Modellen er meget realistisk, da delene er lavet af massivt metal. Der er noget specielt tilfredsstillende ved at samle en motor del for del og se det endelig resultat tilsidst. Derudover er motoren drevet af et batteri, der giver en flot visualisering af en motor i drift. Det er altid fascinerende at se en motor i bevægelse, så for vores eget vedkommende kan vi ikke lade være med at tænde motoren i ny og næ, som vi har stående på vores kontor.

Historien bag:

Historie: Før opfindelsen af ​​turboladeren var tvungen induktion kun mulig ved brug af mekanisk drevne superladere. Brugen af ​​kompressorer begyndte i 1878, da flere kompressorladede totakts gasmotorer blev bygget ved hjælp af et design af den skotske ingeniør Dugald Clerk. Så i 1885 patenterede Gottlieb Daimler teknikken med at bruge en geardrevet pumpe til at tvinge luft ind i en forbrændingsmotor.

Patentet fra 1905 af Alfred Büchi, en schweizisk ingeniør, der arbejder hos Sulzer, betragtes ofte som turboladerens fødsel. Dette patent var for en sammensat radialmotor med en udstødningsdrevet aksialstrømsturbine og kompressor monteret på en fælles aksel. Den første prototype blev færdig i 1915 med det formål at overvinde det effekttab, som flymotorer oplever på grund af den reducerede tæthed af luft i store højder. Prototypen var dog ikke pålidelig og nåede ikke til produktion. Et andet tidligt patent på turboladere blev ansøgt i 1916 af den franske dampturbineopfinder Auguste Rateau, for deres tilsigtede brug på Renault-motorerne, der blev brugt af franske jagerfly. Separat viste test i 1917 af National Advisory Committee for Aeronautics (NACA) og Sanford Alexander Moss, at en turbolader kunne gøre det muligt for en motor at undgå ethvert krafttab (sammenlignet med den producerede kraft ved havoverfladen) i en højde på op til 4.250 m over havets overflade. Testen blev udført ved Pikes Peak i USA ved hjælp af Liberty L-12 flymotor.

Den første kommercielle anvendelse af en turbolader var i juni 1924, da den første tunge turbolader, model VT402, blev leveret fra Brown, Boveri & Cie’s Baden-værker, under opsyn af Alfred Büchi, til SLM, Swiss Locomotive and Machine Works i Winterthur. Dette blev fulgt meget nøje i 1925, da Alfred Büchi med succes installerede turboladere på ti-cylindrede dieselmotorer, hvilket øgede effekten fra 1.300 til 1.860 kilowatt. Denne motor blev brugt af det tyske transportministerium til to store passagerskibe kaldet Preussen og Hansestadt Danzig. Designet blev licenseret til flere producenter, og turboladere begyndte at blive brugt i marine-, jernbane- og store stationære applikationer.

Turboladere blev brugt på flere flymotorer under Anden Verdenskrig, begyndende med Boeing B-17 Flying Fortress i 1938, som brugte turboladere produceret af General Electric. Andre tidlige turboladede fly omfattede Consolidated B-24 Liberator, Lockheed P-38 Lightning, Republic P-47 Thunderbolt og eksperimentelle varianter af Focke-Wulf Fw 190.

Den første praktiske anvendelse for lastbiler blev realiseret af den schweiziske lastbilfremstillingsvirksomhed Saurer i 1930’erne. BXD- og BZD-motorer blev fremstillet med valgfri turboladning fra 1931 og fremefter. Den schweiziske industri spillede en pionerrolle med turbolademotorer, som Sulzer, Saurer og Brown, Boveri & Cie vidner om.

Bilproducenterne begyndte at forske i turboladede motorer i løbet af 1950’erne, men problemerne med “turbolag” og turboladerens omfangsrige størrelse var ikke i stand til at blive løst på det tidspunkt. De første turboladede biler var den kortlivede Chevrolet Corvair Monza og Oldsmobile Jetfire, som begge blev introduceret i 1962 af turbobiler. I 1980’erne, blev det en god praksis at øge ydelsen af ​​motorer med mindre slagvolumen. Siden har der helt op til i dag været stigende brug af turbomotorer.

Det praktiske:
Vær opmærksom på når du samler motoren, at det er på et underlag der kan tåle lidt olie dråber, da man ikke kan undgå at dryppe lidt olie når man samler og smører modellen.

Alt du skal bruge til at samle modellen medfølger, men Teching anbefaler og anviser at man skal bruge noget klar olie til at smøre de bevægelige dele ved samlingen. Vær opmærksom på at smøre olie ikke medfølger. Du kan med fordel bruge en klar olie som anvendes til en almindelig cykelkæde og der skal kun bruges nogle få dråber.

Metal: Det er lavet af metalmateriale, præcisionsstøbt ved CNC-proces, oxideret aluminiumslegering og udsøgt håndværk.

Mekanisk: Den klassiske mekaniske mekanisme er præsenteret, så transmissionsprocessen er klar med et blik, og viser skønheden i maskineriet med streng logik og høj æstetik.

Tro kopi: Med den historiske klassiske opfindelse og produkt som designprototype præsenterer det kerneprincippet for maskindrift og demonstrerer intuitivt maskinens anvendelsesværdi

Klassisk: Produktdesignet er inspireret af klassiske kreationer og fremragende motorer der er repræsentative i historien om menneskelig industriel videnskab og teknologi.

Håndværk: Mere end 300 dele er fint poleret af professionelle slibende værktøjer, hvilket perfekt forklarer menneskets skabelse af visdom og længsel efter den store industrielle æra.

Udvidelse: Mens hvert produkt har sin egen uafhængige funktion og struktur, kan produktet opgraderes, kombineres og transformeres af et udpeget sæt eller gør-det-selv-modifikationsdele

Montering: Alt er inkluderet i æsken til at få en tro kopi af en rigtig turbo motor. Hele processen er tæt på den professionelle samlebåndsproces, som er en interessant og udfordrende oplevelse

Funktioner:
Modelmotoren kan tændes og slukkes via et elektrisk modul og motoren dermed kommer i konstant bevægelse