Time For Machine Dazzling Steamliner

995 DKK

På lager

Leveringstid: 3-5 dage

Betal med Viabill

Op til 10 rater uden gebyrer eller renter

Dazzling Steamliner er et designmæssigt mesterstykke af et byggesæt. Modellen er inspireret af det spetakulære damplokomativ fra 1938 med det formelle navn LNER 4468 Mallard der satte fartrekord med 203 km/t.

Beskrivelse

Holder du af at skabe noget med dine hænder og kan du li’ at fordybe dig i spændende, udfordrende og koncentrationskrævende samleprojekter, så er denne Dazzling Streamliner fra Time-For-Machine lige noget for dig.

Historien bag:
Modellen kaldet Dazzling steamliner er inspireret af det spektakulære damplokomotiv med det formelle navn LNER 4468 Mallard. Toget blev bygget i England i 1938 og skulle bruges til at fragte passagerer ekspres gennem Storbritannien. Konstruktionen blev testet i vindtunnel for at skabe det bedste aerodynamiske design. Det resulterede i en imponerende fart verdensrekord på hele 203 km/t.. Det er stadig rekorden i dag for damplokomotiv kategorien.

Damplokomotivet var 21 m langt, uden vogne, og vejede 165 tons. Trækkraften i toget estimeres til at være 2.150 hestekræfter. Som med al udvikling stødte ingeniørerne på udfordringer. Ved de høje hastigheder fik lokomotivføreren problemer med at se ud og orientere sig, grundet damp foran i toget. Ingeniørerne fik efter en del udvikling lavet et aftræk som afhjalp problemet og lokomotivføreren kunne nu se frit ud af forruden. En fordel hvis man kører op til 203 km/t. Toget blev taget af skinnerne i 1963 efter at have gjort tjeneste på mere end 2,4 millioner km.

Brandet/Leverandøren:
Time-For-Machine er en forholdsvis ny virksomhed fra Ukraine der laver utroligt flotte byggesæt af poleret rustfrit stål. Deres mål er at skabe de flotteste byggesæt på markedet. Så ud over at få en spændende konstruktionsopgave, får du et virklig flot produkt efterfølgende som du kan have stående. Derudover støtter du samtidig en leverandør i Ukraine som i forvejen har vanskelige betingelser grundet verdens omstændigheder. Modellerne er både utroligt flotte at kigge på, men også facinerende, da alle modeller har en mekanik du også skal bygge op, så modellen kan bevæge sig. Er du den dygtige konstruktør der kan få det til at køre? I så fald mener vi at du har ret til at prale over for vennerne bagefter 🙂

Det praktiske:
Byggesættet har en af de højeste sværhedsgrader af modellerne, men er efter vores mening også en af de flotteste. Toget er bygget af poleret rustfritstål og har en mekanisme der ved optræk kan få toget til at køre nogle meter. Det er et virklig flot syn når man ser alle tandhjul i bevægelse.

Dazzling Steamliner byggesættet har som med alle andre af vores produkter, inkluderet alt du skal bruge til at bygge modellen. Du får leveret 7 metal ark med udstansede dele som skal frigøres fra arket med en medfølgende tang. Det skal bukkes og samles i henhold til samleanvisningen, hvorefter du står med den flotte model i hånden der kan benyttes til dekoration af dit hjem. Opgaven minder i og for sig om at samle en lego model, men det er en del sværere, da du skal være omhyggelig og præcis i dine bøjninger af metallet. De fleste voksne kan samle modellen så den fremstår flot som den skal, men skal du have mekanikken til at fungere så modellen kan køre ved optrækning, skal du forvente en del tid til justering.

Funktioner:
– Fremdriftsmekanisme i form af en fjeder der spinder alle tilhørende tandhjul rundt
– Start/stop mode af fremdriftsmekanisme

OBS:
Vi anbefaler at du samler en mindre model fra samme leverandør inden du giver dig i kast med denne model, selvom det ikke er et must. Det mindsker dog antallet af fejl og giver bedre forståelse for byggeprocessen.

Metalbyggedelene er bygget til at kunne bøjes tilbage hvis du kommer til at lave en fejl; men vær meget opmærksom på ikke at bukke delene frem og tilbage for mange gange så de knækker, da der ikke medfølger reservedele til toget. Vi kan få reservedele hjem til dig, men de er ikke billige fra leverandørens side. Vi hjælper dig selvfølgelig hvis uheldet er ude, men det kan tage noget tid at få delene hjem.

Specifikationer

Fra år: 18+
Antal dele: 256 stk.
Forventet byggetid: ca. 14-18 timer
Sværhedsgrad: Høj
Materiale: Poleret rustfrit stål
Bruttovægt: 1.576 g.
Model størrelse: 510 x 71 x 62 mm
Forpakningsstørrelse: 346 x 178 x 35 mm
Sættet består af: 7 metal ark med dele, 38 yderligere dele til toget som ikke er en del af arkene, fjeder (til køre mekanismen), tang, fil, pudseklud, bomuldshandsker (du behøver ikke bruge dem, men kan polere bilen med den medfølgende klud) samt en samlevejledning på engelsk.

Vær først opdateret med det mest spændende gear, lir og oplevelser