Time For Machine Chrome Rider

645,00 DKK

På lager

Leveringstid: 3-5 dage

Betal med Viabill

Op til 10 rater uden gebyrer eller renter

Chrome Rider er et flot byggesæt i rustfritstål, designet til hyldest af Harley-Davidson modellerne og den klassiske V-twin motor.

Beskrivelse

Holder du af at skabe noget med dine hænder og kan du li’ at fordybe dig i spændende, udfordrende og koncentrationskrævende samleprojekter, så er disse produkter fra Time-For-Machine lige noget for dig.

Dette byggesæt er et godt begyndersæt hvis man ønsker at bygge Time-For-Machines modeller.

Historien bag:
Chrome Rider byggesættet er inspireret af Harley-Davidson modellerne og en hyldest til motorcykelbrandet der startede tilbage i 1903 i USA. 20-årige William S. Harley og hans barndomsven Arthur Davidson designede sammen med broren Walter Davidson, en motor der kunne påsættes en almindelig cykel i 1901. Et par år senere var virksomheden Harley Davidson opstartet og i fuld gang. Der har siden hen været en masse op og nedture for virksomheden med mange svære økonomiske stunder. Virksomheden lever dog i dag i bedste velgående og er det mest legendarisk, og uden sidestykke, det mest ikoniske brand inden for street og touring motorcykler. Virksomheden har i dag langt over 5.000 ansatte med en omsætning over 30 milliarder kroner årligt. Harley Davidsons klassiske motor er en V-twin, på 45 grader ift. cylinderne, og virksomheden har tegnet flere patenter på motoren, der er med til at få den klassiske Harely Davidson lyd frem ved at tænde i ulige intervaller.

Brandet/Leverandøren:
Time-For-Machine er en forholdsvis ny virksomhed fra Ukraine der laver utroligt flotte byggesæt af poleret rustfrit stål. Deres mål er at skabe de flotteste byggesæt på markedet. Så ud over at få en spændende konstruktionsopgave, får du et virklig flot produkt efterfølgende som du kan have stående til dekoration. Derudover støtter du samtidig en leverandør i Ukraine som i forvejen har vanskelige betingelser grundet verdens omstændigheder. Modellerne er både utroligt flotte at kigge på, men også facinerende, da alle modeller har en mekanik du også skal bygge op, så modellen kan bevæge sig. Er du dygtig til at samle dem, kan du skrue mekanismen op og få dem til at køre nogle meter eller bevæge sig på anden måde afhængig af byggesættet. Er du den dygtige konstruktør der kan få det til at køre? I så fald mener vi at du har ret til at prale over for vennerne bagefter 🙂

Det praktiske:
Chrome Rider har som alle andre af vores produkter, alt inklueret du skal bruge til at bygge modellen. Du får leveret 4 metal ark med udstansede dele der skal tages af arket med en medfølgende tang. Det skal bukkes og samles i henhold til samleanvisningen og de øvrige dele, hvorefter du står med den flotte design model i hånden som kan bruges til dekoration bagefter. Det minder i og for sig som at samle en lego model, men det er en del sværere, da du skal være omhyggelig og præcis i dine bøjninger af metallet. De fleste voksne kan samle modellen så den fremstår flot, men skal du have den mekanikken til at virke så den kan køre ved optrækning, skal du bruge lidt ekstra finesse og tid til justering.

Funktioner:
– Fremdriftsmekanisme i form af en fjeder der spinder alle tilhørende tandhjul rundt
– Start/stop mode af fremdriftsmekanisme
– Motorcyken kan holde balancen mens den kører grundet inerti og flywheel’et

OBS:
Metalbyggedelene er bygget til at kunne bøjes tilbage hvis du kommer til at lave en fejl; men vær meget opmærksom på ikke at bukke delene frem og tilbage for mange gange så de knækker, da der ikke medfølger reservedele til motorcyklen. Vi kan få reservedele hjem til dig, men de er ikke billige fra leverandørens side. Vi hjælper dig selvfølgelig hvis uheldet er ude, men det kan tage noget tid at få delene hjem.

Specifikationer

Fra år: 18+
Antal dele: 90 stk.
Forventet byggetid: ca. 6-8 timer
Sværhedsgrad: Middel
Bruttovægt: 551 g.
Model størrelse: 150 х 67 х 60 mm
Forpakningsstørrelse: 327 х 141 х 27 mm
Sættet består af: 4 metal ark med dele, 6 yderligere dele som ikke er en del af arkene, 4 gummidæk, 4 lejer, fjeder (til køre mekanismen), tang, fil, pudseklud, bomuldshandsker (du behøver ikke bruge dem, men kan polere bilen med den medfølgende klud) og en samlevejledning på engelsk.
Materiale: Poleret rustfrit stål

Vær først opdateret med det mest spændende gear, lir og oplevelser