Time For Machine Silver Bullet

295 DKK

På lager

Leveringstid: 3-5 dage

Betal med Viabill

Op til 10 rater uden gebyrer eller renter

Silver Bullet er et af de flotteste byggesæt på markedet. Modellen er en hyldest til de legendariske racerbiler fra 1920 æraen og de hastighedsrekorder man forsøgte at slå i den tid (400 km/t).

Beskrivelse

Holder du af at skabe noget med dine hænder og kan du li’ at fordybe dig i spændende, udfordrende og koncentrationskrævende samleprojekter, så er disse produkter fra Time-For-Machine lige noget for dig.

Silver Bullet modellen anbefales som et godt begyndersæt for Time-For-Machines modeller.

Historien bag:
Modellen Silver Bullet er et kunststykke fra Time-For-Machine. Modellen er en hyldest til de legendariske racerbiler og æraen i 1920’erne. Biler var et relativt nyt fænomen på dette tidspunkt, men man formåede ret hurtigt at få høj hastighed ud af bilerne og mange modeller blev samtidigt højæstetisk designet. Selve navnet Silver Bullet, relaterer sig til en bil bygget i slutningen af 1920’erne som blev bygget og designet til at slå sin tids hastighedsrekord. Silver Bullet skulle opnå en hastighed på 400 km/t. Ingen bilmotor havde de kræfter der skulle til på det tidspunkt, så man besluttede at lave 2 stk V12 turbo motorer der var designet af flyindustrien. Hver motor ydede 2.000 hestekræfter og havde hver en volumen på 24 liter. For at spare vægten på en radiator som kølesystem, brugte man i stedet for is. Inden hvert rekord forsøg skulle der hældes ca 280 kg is i en køletank på næsen af bilen for at undgå overophedning. Silver Bullet fik aldrig sat en rekord grundet udfordringer med bilen og den efterfølgende verdenskrig, men legendarisk blev bilen alligevel.

Brandet/Leverandøren:
Time-For-Machine er en forholdsvis ny virksomhed fra Ukraine der laver utroligt flotte byggesæt af poleret rustfrit stål. Deres mål er at skabe de flotteste byggesæt på markedet. Så ud over at få en spændende konstruktionsopgave, får du et virklig flot produkt efterfølgende som du kan have stående til dekoration. Derudover støtter du samtidig en leverandør i Ukraine som i forvejen har vanskelige betingelser grundet verdens omstændigheder.

Modellerne er både utroligt flotte at kigge på, men også facinerende, da alle modeller har en mekanik du også skal bygge op, så modellen kan bevæge sig. Er du dygtig til at samle dem, kan du skrue mekanismen op og få dem til at køre nogle meter eller bevæge sig på anden måde afhængig af byggesættet. Er du den dygtige konstruktør der kan få det til at køre? I så fald mener vi at du har ret til at prale over for vennerne bagefter 🙂

Det praktiske:
Dette byggesæt er et godt begyndersæt hvis man ønsker at bygge Time-For-Machines modeller. Du kan åbne motorrummet på bilen og se mekanikken snore når du trækker den op. Det er en helt speciel følelse og et specielt syn, når man har bygget modellen og ser den flotte mekanik i spil. Silver Bullet byggesættet har som alle andre af vores produkter, alt inkluderet du skal bruge til at bygge modellen.

Du får leveret 3 metal ark med udstansede dele som skal tages af arket med en medfølgende tang. Det skal bukkes og samles i henhold til samleanvisningen sammen med de øvrige dele, hvorefter du står med den flotte design-model i hånden som kan bruges til dekoration. Det minder i og for sig som at samle en lego model, men det er en del sværere, da du skal være omhyggelig og præcis i dine bøjninger af metallet. De fleste voksne kan samle modellen så den fremstår flot, men skal du have den mekanikken til at virke så den kan køre ved optrækning, skal du bruge lidt ekstra finesse og tid til justering.

Funktioner:
– Fremdriftsmekanisme i form af en fjeder der spinder alle tilhørende tandhjul rundt
– Start/stop mode af fremdriftsmekanisme som aktiveres via gearstangen
– Rattet kan dreje og er dermed forbundet med forhjulene
– Motorrummet kan åbnes så man kan se fremdriftsmekanismen

OBS:
Metalbyggedelene er bygget til at kunne bøjes tilbage hvis du kommer til at lave en fejl; men vær meget opmærksom på ikke at bukke delene frem og tilbage for mange gange så de knækker, da der ikke medfølger reservedele til bilen. Vi kan få reservedele hjem til dig, men de er ikke billige fra leverandørens side. Vi hjælper dig selvfølgelig hvis uheldet er ude, men det kan tage noget tid at få delene hjem.

Specifikationer

Fra år: 18+
Antal dele: 92 stk.
Forventet byggetid: ca. 6-8 timer
Sværhedsgrad: Middel
Bruttovægt: 450 g.
Materiale: Poleret rustfrit stål
Forpakningsstørrelse: 327 х 141 х 27 mm
Model størrelse: 151 x 57 x 44 mm
Sættet består af: 3 metal ark med dele, 4 yderligere dele til bilen som ikke er en del af arkene, fjeder (til køre mekanismen), tang, fil, pudseklud, bomuldshandsker (du behøver ikke bruge dem, men kan polere bilen med den medfølgende klud) samt en samlevejledning på engelsk.

Vær først opdateret med det mest spændende gear, lir og oplevelser